obSCENE er et non-profit spillested. Det betyder at alle der laver noget for obSCENE gør det frivilligt og uden løn. Alle vores indtæger går ubeskåret til kommende shows, lydudstyr og renovering/vedligeholdelse af Paramount bygningen og vores lydgear.
Paramount bygningen er et gammelt garveri, som har været brugt som møde- og kultursted for unge i mange år. Som det er nu deles bygningen af bands som har øvelokaler, Lo Specchio (teatergruppe der har bygningen ved siden af), Paramount DIY (Do It Yourself), Got Jamn og The Big Bang. Bygningen bliver administreret af Råstof Roskilde.
Roskilde har ændret sig meget de sidste 50 år. Ringparken var ikke en park med Roskilde Ring, som var en bane til race. På billedet herover kan du se et billede af Roskilde Ring, taget i 1968. Paramount bygningen er på billedet, men den gang var der ikke grafitti udenpå. Jeg har sat en ring omkring bygningen, så man ikke skal lege ‘Find Holger’.
I januar 2011 overtog undertegnede, Roed, og Ulrik rollerne som hovedansvarlig og PR-ansvarlig og booker. Som med alt andet kommer der ændringer når der kommer nye kræfter til. Ulrik og jeg har selvfølgelig prioriteret at holde obSCENE i den originale stemning højest. De ændringer vi har foretaget er for at gøre det nemmere for de frivillige og bedre for gæster. Men jeg kan kun pointere at vi gør alt for at beholde den originale obSCENE-ånd til et hvert show!
Den 29. okt 2011 havde vores kære Ulrik sit sidste show, han stopper for denne gang, vi kommer til at savne vores rødhåret flyveegern! – men heldigvis har vi den smukke Adriana som overtager efter ham. Hun er nu booker og PR ansvarlig, og det er vi rigtig glade for!
Billede af Sandra Modin, 27. december 2011, obSCENEs 8 års fødselsdag. Det er Vanir der er på scenen.Men det har ikke været nemt at være frivilligt spillested i Roskilde. I foråret 2012 blev vi udsat for to indbrud. Det første blev der taget øl, sprut, alle vores t-shirts, mikrofoner og en masse andre ting. Det andet indbrud blev der taget resterende sprut og sodavand (vi havde fjernet alt at større værdi). Da vi fik regnet sammen hvad vi havde mistet for, fik vi en klump i halsen. Ca. 40-45.000, det er utrolig mange penge for et frivilligt spillested, som ikke laver fortjeneste til andet end det næste show og vedligeholdelse.
Vi lavede indsamling på obSCENE hvor vores smukke gæster kunne komme og smide en skilling til obSCENEs overlevelse, derudover:
– Fik vi lov at arbejde i en bar på Rabalder 2012, hvor overskuddet gik til obSCENE.
– Nelson Can havde samlet ind til 4 mikrofoner, som obSCENE fik overrakt på Roskilde Festival 2012, på Pavilion jr. scenen.
– Gimle Soundtjek satte en kande i baren hvor der blev samlet penge til obSCENE.
– Råstof Roskilde, vores udlejere, sløjfede vores husleje.
– Vi søgte og fik penge fra Ungepuljen i Roskilde.
– Paramount DIY hjalp os utrolig meget med det praktiske arbejde.
– Vi søgte Tuborgs Grønne Fond og fik penge til at købe helt nye mikrofoner.
– Roarback, Vanir, The Last Messenger, Downswitch, Electric Hellride og Narkodart kom og spillede helt uden betalling d. 28/7 2012, som uden tvivl blev obSCENEs største show. Her samlede vi en masse godt penge til obSCENEs overlevelse vha. det er vi er bedst til, nemlig, Metal!
Efter et halvt år med en masse støtte og støtteshowet, så ser det ud som om obSCENE står stærkere end før indbruddene.
Billede af Roed, 1. maj 2012.
Links:
www.paramount-diy.dk (punk)
www.gotjamn.dk (hiphop og rap)
www.thebigbang.dk (Rock o.lign.)